Bla Bla Bloggen

Hvorfor skriver jeg aldrig når det går godt? Hvorfor tænker jeg kun non-stop om negative ting? Ikke fordi jeg vil til at tvivle på de positive ting jeg oplever... Det er bare lidt sjovt at jeg kun har noget på sinde hvis det er brok eller pessimisme.

Så rendte jeg lige ind i eks-manden i går hvor han fortalte mig at han flytter sammen med sin kæreste nu her om en måneds tid. Tillykke til ham, kunne ikke være mere ligeglad - det fik mig blot til at tænke lidt. Det gad jeg jo godt inderst inde selv, altså flytte sammen med kæresten, ikke med eks-manden.. haha..

Heller ikke nødvendigvis nu, men senere hen gad jeg da godt. Men den er sådan lidt tricky for det har han selv sagt op til flere gange at han ikke er til. Altså ikke i en samtale hvor vi konkret har snakket om os, men sådan mere generelt nævnt i en samtale. Det er lidt ærgeligt, altså sådan i det lange løb at tænke på. Det er jo ikke rigtig noget vi har snakket om, og det gider jeg dybest set heller ikke. Tror bare jeg ville blive skuffet, det er bare nogle tanker jeg pusler med.

Hvilket er åndssvagt, for jeg tænker om alle at de har så nemt ved det hele og det kører bare fremad for fulde drøn. Men jeg har jo også selv haft det så nemt, jeg har været der hvor mine nuværende og gamle venner er nu - de ventede bare til de blev ældre. Jeg har været gift, haft "hus", hund og næsten barn. Men det droppede jeg jo af egen fri vilje, og det er jo som sådan heller ikke fordi jeg vil tilbage til det - på nogen måder.

Men det er lidt mærkeligt som jeg støder ind i gamle venner der kan berette om at de er flyttet sammen med deres kærester, er blevet forlovede, har barn på vej osv. Hvor jeg var så tæt på selv, det var bare med den forkerte.

Og på sin vis synes jeg også det er frygtelig uretfærdigt at tænke på den måde. Tænk på hvor langt vi er kommet. Jeg er kun i starten af 20erne, der er så mange ting jeg gerne vil nå og jeg skal sgu nok nå det hele. Det er jo heller ikke fordi jeg vil noget som helst stort lige nu, men jeg vil jo som alle gerne vide at der er noget af den slags i vente, på et eller andet tidspunkt.

Hvilket også irriterer mig lidt at jeg tænker fordi hvorfor skal jeg altid have så skide meget styr på tingene?! Hvorfor skal det hele planlægges? Af en person der siger "Carpe Diem" er dennes livs-filosofi synes jeg at jeg er lidt af en krejler. For jo jeg lever fra dag til dag, men jeg ser lige så meget frem i tiden - hvis ikke mere.

Det jeg vil frem til er nok bare.. At jeg er så skide lykkelig lige nu og her, jeg er faktisk mere eller mindre fuldstændig tilfreds med mit liv som jeg lever det nu og jeg får en spændende fremtid i møde. Det jeg bare godt gad, var nok bare at jeg kunne få en eller anden form for vished om at det her holder og mine drømme nok skal gå i opfyldelse.

Skrevet af Christina kl. 21.04