Bla Bla Bloggen

Hvorfor er det lige man efterlader hjernen i entréen, når man tager til fest?? Jeg gør i hvert fald, når først promillerne er begyndt at strømme indenbords er jeg ikke til at stoppe og det er som regel noget dumt noget. Ikke selve det jeg siger, men det at jeg rent faktisk siger det højt og ikke bare holder det for mig selv - det er der, det dumme i situationen ligger.

Problemet er endnu engang at jeg har talt over mig. Jeg er blevet tilbudt en 2-værelses lejlighed, og jeg håber virkelig jeg får den. Please, please, please. Nå men der hvor det frygteligt pinlige opstår er da mine venner går ud fra at kæresten da også flytter med.. "Jamen, jamen.. nej" får jeg fremstammet. Det er jo også fair, hvor fan´ skulle de vide det fra? Det går mig bare lidt på, når nu jeg egentlig godt gad prøve det.. Men at jeg samtidig inderst inde godt ved at det ikke kommer til at ske.

Nå men det der så sker ud fra denne episode er at jeg bliver lidt muggen, hvis ubevidst går udover kæresten. Sidst på aftenen indrømmer jeg mine tanker.. og tjaeh.. han "falder i søvn".. Gider jo sådan set heller ikke snakke om det, men av alligevel. For helvede.

Hvorfor kan jeg ikke bare holde min kæft?

Skrevet af Christina kl. 00.44