Bla Bla Bloggen

Suk - så ser man endnu et vennepar komme et skridt videre i deres forhold. Har lidt ala et had/kærlighedsforhold til fjæs-bogen. Hvorfor kan jeg ikke glæde mig på andre vegne? Arghhhh..

Jeg har tænkt meget over mit dilemma de seneste par timer, og jeg er fandme i syv sind - mere end før, da jeg skrev det andet indlæg. Jeg kan ikke leve uden herren. Så jeg må jo bare blive enig med mig selv eller noget.

Jeg har så mange planer, og især den nyeste er en suveræn ide som jeg ikke engang har fået præsenteret ham for. Men det må blive på et andet tidspunkt, for jeg vil virkelig gerne have taget en stille og rolig snak med ham når jeg ser ham i morgen. Jeg bliver simpelthen nødt til at høre hvad han har at sige før jeg træffer min "beslutning", hvilken på sin vis ikke kommer til at være så dramatisk endda, da valget for mig at se står imellem at acceptere det og blive hos ham eller ikke acceptere det og blive hos ham.

Jeg kan sgu ikke finde ud af om jeg er en vatnisse lige nu?? Er det mig der er dum lige nu??

Jeg ville bare så inderligt ønske at jeg ikke havde dette problem, og det gør så ondt indeni at tænke på det. Jeg ville ønske, jeg bare sådan uden videre kunne overkomme det og acceptere det. Jeg vil ikke sige at det er et af mine (mange) principper, for jeg har egentlig aldrig rigtig taget stilling til stoffer før nu, men jeg er så skide bange for der skal ske ham noget. Udover dette ser jeg det heller ikke som et positivt tegn for vores forhold generelt, for mig skriger stoffer etc. af at man overhovedet ikke er klar til at være i et forhold.

For mig repræsenterer stoffer en meget fri livsstil hvor man gør hvad der passer en, og at man ikke tager hensyn til andre end en selv. Hvilket man på sin vis ikke engang gør, eftersom man fylder sin krop med alle mulige kemikalier og jeg ved ikke hvad. Det kan godt være det rent faktisk er her sagens kerne ligger, udover det farlige i det; at jeg bliver skræmt fra vid og sans over det indtryk han giver mig når han åbenlyst sidder og fryder sig over stoffer der skal indtages, og hvor vildt han skal fyre den af sammen med gutterne til et eller andet rave, et eller andet sted i DK, som jeg forresten ikke får noget videre information om... Al den uvidenhed som jeg render rundt i, er forfærdelig.

Denne frie livsstil passer på ingen måder ind i det billede jeg gerne vil have han bliver en del af. F.eks. som jeg tidligere har nævnt med at flytte sammen, det ville jeg da gerne men det vil han ikke. Og med dette oveni hatten bliver jeg bare skide forvirret over om det her forhold overhovedet er det han vil?? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sidde og beslutte på hans vegne, han skal sikkert nok sige til men vi har simpelthen været sammen i så lang tid efterhånden (jovist, det er skam også lang tid for mig) at jeg har brug for et eller andet vink med en vognstang om at vi kommer fremad, og ikke bare står i stampe. For dette virker for mig bare alt, alt for let. Jeg ser gerne en udvikling i dette forhold ala at flytte sammen, og stofferne er nu for mig blevet et symbol på at han ikke vil samme vej.

Hvilket fører frem til dilemma II som jeg er kommet frem til, som rent faktisk er en lille smule værre end før; jeg elsker ham som ind i helvede men kommer vi videre?

Skrevet af Christina kl. 02.54