Ohøj i bloggernes univers!

Jeg er en pige i starten af 20´erne med krudt i røven, og et par farverige personligheder, nogle mere dystre end andre. Samt en fantasi der kunne gøre selv Pinocchio jaloux, hvilket af og til har det med at præge mine oplevelser. Jeg blogger fordi det er en god måde for mig at bekæmpe mine dæmoner og vende situationer igen og igen. Jeg bor i en helt almindelig by i jydeland, og med nogle helt almindelige venner. Familien er lidt skør, og det er nok der jeg har det fra.. Med andre ord; du ved aldrig hvor du har mig men det er jo bare det der gør mig så über-fantastisk, ik? :)

Something has to be wrong, right?

30. august 2008 0 kommentarer

Lige nu føler jeg mig lidt som Carrie fra "Sex and The City", der er et afsnit hvor hun ligger søvnløs fordi der ingen problemer i hendes forhold er og derfor må der netop være noget galt med forholdet! Sådan har jeg det lige nu.. Der er ingen konflikter, og det lader ikke til der er nogle problemer under opsejling..

Det kører bare ganske stille, roligt og hverdags-agtigt. Og ikke hverdags-agtigt ala "nu er vi kommet os over ny-forelskelsen og det hele er egentlig blevet ret kedeligt", nej! For det er på ingen måder kedeligt, og ny-forelskelsen huserer absolut stadig rundt i mit hoved.

Men det der skræmmer mig lidt i denne situation, er nok mere det faktum at vi altid plejer at misforstå et eller andet i løbet af vores sms-sending, kommunikation eller whatever. Men nej? Ingenting? Hmm.. Det er ikke fordi jeg gerne vil have kontroverser, meeeen... det er bare næsten for godt til at være sandt, right?

Read full post >>

Lets push things forward

29. august 2008 0 kommentarer

Hvorfor skriver jeg aldrig når det går godt? Hvorfor tænker jeg kun non-stop om negative ting? Ikke fordi jeg vil til at tvivle på de positive ting jeg oplever... Det er bare lidt sjovt at jeg kun har noget på sinde hvis det er brok eller pessimisme.

Så rendte jeg lige ind i eks-manden i går hvor han fortalte mig at han flytter sammen med sin kæreste nu her om en måneds tid. Tillykke til ham, kunne ikke være mere ligeglad - det fik mig blot til at tænke lidt. Det gad jeg jo godt inderst inde selv, altså flytte sammen med kæresten, ikke med eks-manden.. haha..

Heller ikke nødvendigvis nu, men senere hen gad jeg da godt. Men den er sådan lidt tricky for det har han selv sagt op til flere gange at han ikke er til. Altså ikke i en samtale hvor vi konkret har snakket om os, men sådan mere generelt nævnt i en samtale. Det er lidt ærgeligt, altså sådan i det lange løb at tænke på. Det er jo ikke rigtig noget vi har snakket om, og det gider jeg dybest set heller ikke. Tror bare jeg ville blive skuffet, det er bare nogle tanker jeg pusler med.

Hvilket er åndssvagt, for jeg tænker om alle at de har så nemt ved det hele og det kører bare fremad for fulde drøn. Men jeg har jo også selv haft det så nemt, jeg har været der hvor mine nuværende og gamle venner er nu - de ventede bare til de blev ældre. Jeg har været gift, haft "hus", hund og næsten barn. Men det droppede jeg jo af egen fri vilje, og det er jo som sådan heller ikke fordi jeg vil tilbage til det - på nogen måder.

Men det er lidt mærkeligt som jeg støder ind i gamle venner der kan berette om at de er flyttet sammen med deres kærester, er blevet forlovede, har barn på vej osv. Hvor jeg var så tæt på selv, det var bare med den forkerte.

Og på sin vis synes jeg også det er frygtelig uretfærdigt at tænke på den måde. Tænk på hvor langt vi er kommet. Jeg er kun i starten af 20erne, der er så mange ting jeg gerne vil nå og jeg skal sgu nok nå det hele. Det er jo heller ikke fordi jeg vil noget som helst stort lige nu, men jeg vil jo som alle gerne vide at der er noget af den slags i vente, på et eller andet tidspunkt.

Hvilket også irriterer mig lidt at jeg tænker fordi hvorfor skal jeg altid have så skide meget styr på tingene?! Hvorfor skal det hele planlægges? Af en person der siger "Carpe Diem" er dennes livs-filosofi synes jeg at jeg er lidt af en krejler. For jo jeg lever fra dag til dag, men jeg ser lige så meget frem i tiden - hvis ikke mere.

Det jeg vil frem til er nok bare.. At jeg er så skide lykkelig lige nu og her, jeg er faktisk mere eller mindre fuldstændig tilfreds med mit liv som jeg lever det nu og jeg får en spændende fremtid i møde. Det jeg bare godt gad, var nok bare at jeg kunne få en eller anden form for vished om at det her holder og mine drømme nok skal gå i opfyldelse.

Read full post >>

Hjælp til selvhjælp

25. august 2008 0 kommentarer

De er simpelthen bare så pæne dem jeg skal gå i klasse med. Har allerede set tre af dem inde på facebook og puhh... Må virkelig tage mig sammen nu, for de ser samtidig skide søde ud.. Og veninder kunne jeg egentlig godt bruge, dem har jeg i forvejen ikke forfærdelig mange af..

Jeg overvejer at hoppe på biblioteket i morgen og låne en helvedes masse bøger om alt muligt selvhjælps-ting, sådan jeg nærmest er hjernevasket til en lækker personlighed når jeg starter på uni om en uge. Kunne det ikke være en mulighed? Tror næppe det kan skade i hvert fald.

Jeg tænker jo meget. Og jeg tænker også over hvad folk tænker om folk der læser selvhjælpsbøger? Tænker I at det kun er tabere der læser sådanne bøger eller ser I det som folk der rent faktisk gør noget ved problemerne? Eller tænker I en helt 3. mulighed; nemlig at man bilder sig selv ind at man kan få en masse svar fra bøgernes verden?

Jeg kommer altid til at tænke på det afsnit af "Sex and the City" hvor Charlotte bliver helt febrilsk da hun ser alle "taberne" der står ved selvhjælps-bøgerne og nægter kategorisk at have noget med de bøger at gøre.. Så i stedet køber hun den over nettet ;)

Det er bare sådan, at jeg henter megen viden fra disse bøger og synes i bund og grund også det hjælper - i hvert fald til at se tingene fra nye vinkler. Jeg synes på ingen måder det er pinligt at ville hjælpe sig selv, og når nu man ikke har råd til terapi i dyre domme må man jo forsøge selv.

Men jeg tror samtidig heller ikke man skal narre sig selv til at problemet er løst bare fordi man har læst en eller anden bog, der har fået topkarakterer i en eller anden avis.

Argh! Ved ikke hvor jeg vil hen med det.. Men tror nu stadig jeg tager på biblioteket i morgen :)

Read full post >>

Charmerende piger

24. august 2008 0 kommentarer

Jeg sidder lige og tænker lidt. Som altid.

Jeg ved godt alt det der med selvtillid og selvhjælp har meget med ens psyke og mentalitet at gøre, men synes stadig det er lidt mærkeligt at jeg altså virkelig kan hade min krop og som regel finder den grimmere end andres. Hvis jeg f.eks. kigger tilbage på gamle veninder eller nuværende veninder, er der mange der er større end mig, men de virker ikke som om de har problemer med det. De har "affundet" sig med det? Eller de synes måske det er helt passende for dem?

Jeg synes det er lidt sjovt, for der er rigtig mange piger der er en del større end mig som jeg bare finder ultra charmerende og smukkere, altså hele deres karma er bare meget bedre end min.

Sådan en udstråling gad jeg virkelig gerne have. Jeg vejede engang næsten 35 kg mere end jeg gør nu, men dengang elskede jeg min krop. Det giver jo ingen mening? Jeg vil meget gerne have en udstråling der siger spar to og en charmerende personlighed, så fuck det hvis mit udseende ikke ændrer sig videre herfra. Så længe jeg rent faktisk selv kan se min skønhed - det ville simpelthen betyde alt.

Read full post >>

Mhmm.. god dag

0 kommentarer

De bliver altså så hurtigt store, ja jeg taler om mine søskende. Synes blot det var i går min yngste lillesøster C, rendte rundt med ble, og i dag hentede jeg hende fra fest.. Og lillesøster M, der lige pludselig er blevet voksen - ja jeg vil nærmest sige vi kan føre voksne samtaler sammen nu.. Det er meget underligt når man tænker over det. Da vi var yngre var vi altid utrolig stride ved hinanden, og nu hygger vi os bare gevaldigt i hinandens selskab.

Du har nok allerede regnet ud at jeg har tilbragt en dag sammen med familien, det var simpelthen så hyggeligt. Bortset fra fatter der selvfølgelig fik et flip igen, igen. Men vi andre så en rigtig tøsefilm der virkelig får en til at tænke, sådan en hvor man virkelig sætter pris på sit liv.. mægtig dejlig følelse man har i kroppen bagefter :)

Read full post >>

Det kræver træning, træning, træning

22. august 2008 0 kommentarer

Uhh.. Jeg havde bare en rigtig dejlig dag sammen med kæresten i går. Jeg er simpelthen blevet meget mere sikker på ham, hvilket uden tvivl lyder rigtig dumt eftersom vi har været sammen i næsten 16 måneder men det er nu engang hvad jeg føler. Jeg kan ikke rigtig redegøre for mine følelser udover det jeg allerede førhen i bloggen har nævnt; nemlig at mit lave selvværd gør mig meget pessimistisk af sind.

Jeg elsker ham så sygt meget, og synes bare jeg er begyndt at få det tilbage trefold så det er jo skøøøøønt :)

Så det jeg skal arbejde på nu, er "blot" at beholde netop den følelse jeg har nu, når vi er ude blandt andre mennesker. Det bliver selvfølgelig svært men hvis jeg nu tænker tilbage på f.eks. denne dag så burde jeg nok godt kunne finde følelsen frem, selvom det kræver træning.

Read full post >>

Lavt selvværd

21. august 2008 0 kommentarer

"Lavt selvværd grundlægges ofte i barndommen. Den værdi ens forældre tilskrev en i barndommen vil de fleste føre videre i voksenlivet. Når man bliver voksen, vil man selv tilskrive sig den kritik, man før fik af forældrene."

Så hvis jeg måske begynder at grave lidt i mine barndoms-gemmer, kan det være jeg finder den røde tråd?

-Jeg er den ældste i søskendeflokken så derfor er det altid mig der har fået skylden hvis noget har været forkert i min fars øjne...

-Det er kun mig der er blevet slået...

-Min far har altid opført sig upassende mht. andre kvinder, tror aldrig han har været min mor utro men hans fiksering på kvinder og deres udseende, har nok gjort jeg har fået et forkert billede i hovedet af hvordan jeg burde se ud..

-Jeg er blevet kaldt; luder, klam, fed, grim etc. af min far...

-Min ældste lillesøster er altid blevet favoriseret af min far, hvilket jeg har snakket med min anden søster om og hun er ligeglad med det, men hvorfor har det så gået mig så meget på?

-Jeg er blevet gjort til grin overfor mine venner, familien og min fars venner, han har aldrig lagt fingre imellem hvis jeg gjorde noget forkert, heller ikke i deres påsyn..

-Han lytter aldrig når man snakker til ham, jeg har altid måttet kæmpe for hans opmærksomhed

Det jeg så ikke forstår ud fra alt dette, er at min fars mening betyder så skide meget? Hvorfor er det jeg i det skjulte forsøger at please ham konstant? Jeg ved jo, jeg ingen respons eller klap på skulderen får uanset om jeg bliver højt uddannet eller supermodel - det er ligegyldigt. Min far har aldrig været interesseret i sine børn så hvorfor bliver jeg ved med at kæmpe for hans opmærksomhed??

Og jeg kan jo mærke det på mig selv, som jeg sidder her og skriver ned, at det gør faktisk ret ondt at tænke på alle de ting jeg har gjort eller sagt udelukkende for at gøre ham stolt. F.eks. for et par år siden havde jeg skrevet et brev til ham om alt hvad jeg følte men det blev ikke sendt, for jeg ved godt det ikke ville røre ham det mindste - han ville bare grine.

Er grunden til mit behov for opmærksomhed nu, mangel på opmærksomhed fra min far?? Vil jeg ikke have evt. kærester har for meget kontakt med det modsatte køn fordi jeg har set hvor upassende og fikseret mænd (min far) kan opføre sig?? Føler jeg mig ikke god nok overfor andre mennesker fordi jeg ikke engang kan være en god nok datter for min far?? Og hvorfor skal det gå udover alle andre at jeg er misundelig over at have manglet kærlighed og omsorg??

Read full post >>

Det grønne monster

0 kommentarer

Ja ja, jeg ved godt det fylder meget.. men det gør det sgu bare generelt i mit liv, jeg snakker om jalousi. Jeg er ved at være meget træt af "det grønne monster".

Jeg læser bøger, jeg læser artikler, jeg forsøger mig med øvelser men i bund og grund tror jeg det starter med opbygning af mit selvværd og så derefter vil min jalousi-følelse aftage... Det er bare noget værre noget at komme ud i, og jeg kan jo ikke styre det?!

Udgangspunktet i min jalousi ligger i at jeg ikke forstår kæresten gider at være sammen med mig, jo måske på mine gode dage kan jeg se det men ellers ikke.. Jeg forstår ikke hvad nogen ser i mig, jeg har altid været omgivet af drenge der var vilde med mig - både ham den lækre og nørden. Jeg forstår ikke hvad kæresten ser i mig, ham der slet ikke var interesseret i piger som kærester før.. Og så kommer jeg.. okey? Det er sjovt for min søster har det åbenbart på præcis samme måde; men hvorfor? Hvorfor har vi det sådan når vi nu altid har været ombejlet?

Når jeg sidder med kæresten et sted, føler jeg bare alle andre piger er meget mere interessante. Alle er pænere, tyndere, klogere, sjovere, mere intelligente og sådan kører den.. Jeg bliver nødt til at finde frem til mit eget værd, for det er ikke komplimenter jeg mangler fra kæresten - overhovedet.. Problemet ligger i at jeg ikke ser det han ser..

De første mange måneder vi var sammen, troede jeg rent faktisk han nok havde indgået et væddemål med nogen, er det ikke sygt?

Pga. tanker som ovenstående, gav min læge mig også en henvisning til en psykolog men den ligger stadig og samlet støv... Jeg har ikke råd til det, jeg er sikker på der er en bog derude der kan hjælpe mig! Det håber jeg i hvert fald..

Grunden til jeg tænker på mine problemer med jalousi igen, er fordi jeg snakkede med kæresten om dette i forgårs. Det er da altid noget at vi kan snakke om det. Jeg er bare træt af at være en irriterende kælling, hvorfor kan jeg ikke få ind i mit hoved at det er MIG han vil være sammen med?! Efter alle vores samtaler omkring utroskab, jalousi etc. burde jeg jo inderst inde vide at han ikke kunne finde på at såre mig!!

Read full post >>

Tiltro

20. august 2008 0 kommentarer

Det er en rimelig vigtig egenskab at have tiltro til mennesker omkring en, og det vil jeg bestemt også mene jeg har. Men det jeg så ikke forstår i den sammenhæng er at jeg flipper ud i jalousi, både når det gælder kæresten men så sandelig også med vennerne. Så hvordan kan jeg sige jeg rent faktisk stoler på folk? -når mine reaktioner peger i den anden retning.

Hvorimod f.eks. kæresten indrømmer at han ikke stoler på nogen, men samtidig har han på ingen måder de samme reaktioner som jeg har..

Så hvorfor indrømmer jeg ikke bare, overfor mig selv, at jeg faktisk ikke stoler på folk? Ville det måske gøre det nemmere for mig i min tankegang hvis jeg som udgangspunkt ikke stoler på folk og derfor ikke forventer en bestemt opførsel fra folk? I stedet for at jeg som nu "stoler" på folk men beskylder dem for at røvrende mig konstant..

Read full post >>

Kvinder og mænd når de er værst

18. august 2008 0 kommentarer

Altså, nogle mænd..

Jeg sidder inde på min sædvanlige debat, følger med i en tråd der er ved at udvikle sig rimelig bizart, i hvert fald i min verden. Vil lige kort forsøge at opsummere.

Hun "kommer til" at tjekke sin kærestes tlf. Hun finder flirtende smser hendes kæreste har sendt til andre tøsepiger samt smser til kammerater hvor han fortæller om hvordan hans kæreste ser ud men det sjove i denne sammenhæng er, at det signalement han giver vennerne er næsten det modsatte af hvordan hun rent faktisk ser ud.

Men der kommer skam mere..

Hun konfronterer ham - han bliver sur. Han siger han kun har skrevet til andre tøser fordi han ville have nogle komplimenter fra smukkere piger (end hans kæreste?!?!!) fordi han er begyndt at føle sig gammel, at han kun skriver flirtende smser til sin veninde fordi hun er ih og åh så smuk, så han ville gerne have hun gav ham komplimenter (WHAT?!) og grunden til det signalement han sendte vennerne var fordi han havde det med at pynte på sandheden, fordi han gerne ville kunne prale med sin kærestes udseende..

Jeg personligt er komplet stået af her!!

Hele tråden ender med (indtil videre i hvert fald) at hun tilgiver ham og siger han får en chance til, og hun slutter af med at sige at desuden ser hun ikke de der smser som utroskab og at hun vist havde overreageret..

ARGH!!! Nogle KVINDER, altså.. Sorry, jeg bliver bare helt harm. Okay nej, selvfølgelig er de der smser ikke fysisk utroskab men det er sgu da stadig ikke noget man gør i et forhold eftersom det ligger meget tæt op af psykisk utroskab. Plus han lige har fortalt hende at hun rent faktisk ikke er ret meget værd i hans øjne; hvorfor så blive sammen med ham?? Og ikke mindst; hvorfor gider han blive sammen med hende hvis hun er så pinlig?!

Det er sådan nogle tråde der virkelig kan sætte tankerne i gang hos mig, måske for meget nogle gange derfor afreagerer jeg her. Så sætter man virkelig pris på det man "har", men samtidig kan det også gøre mig lidt paranoid i det jeg læser tråden ala foregår det bag min ryg?!

Det ved jeg jo godt det ikke gør, jeg er bare paranoid og forelsket.. :)

Read full post >>

Se dét, ville være frygteligt..

0 kommentarer

Jeg er så frygtelig bange for at ende som en af mine forældre.

Jeg vil ikke ende som min mor fordi jeg vil ikke fanges i et kærlighedsløst forhold der ingen mening har, det var også derfor jeg "i siden tid" blev skilt netop fordi det var begyndt at bære derhen af. Jeg vil ikke ende som min far, tjaeh.. af alle de grunde der nu findes i verden til det - og der er mange. Jeg ligner i forvejen sygeligt meget ham, og jeg kæmper hver dag en brag kamp med mine såkaldte dæmoner for jeg ikke reagererer som han kunne finde på i en given situation.

Dette, kan jeg forestille mig, er nok også med til at jeg netop bliver så forvirret og trist engang imellem. Fordi jeg ikke kan se hvordan det er passende at reagerere, der er altid to stemmer der siger noget til mig, min fars reaktion og en der stiller spørgsmålstegn ved situationen. Jeg er vokset op med en ide om noget (dvs. alt) påduttet af min far, og da jeg så blev ældre fandt jeg ud af at han rent faktisk er forkert på den.

Jeg "forgudede" min far da jeg var bette, jeg så virkelig op til ham og det skræmmer mig at der gik cirka 12-13 år før jeg egentlig rigtig forstod hvor ondskabsfuld han kan være, at det ikke er normalt at have en barndom som jeg havde og at jeg rent faktisk er pænt meget i risiko-zonen for at ende som ham. Både på den ene og den anden måde.

Read full post >>

DoH!

17. august 2008 0 kommentarer

Okay, nu føler jeg mig så bare åndssvag i stedet.

Vendte situationen i går til noget positivt, lagde mig ind til ham og så var jeg glad igen. Og så i dag sagde han at vi altså skulle finde ud af noget nu her om to dages tid. Så er jeg glad, men samtidig føler jeg mig rigtig dum ala skal have min vilje. Tsk tsk.

Jeg kan virkelig blive trist, og så påvirker det alt omkring mig - det er forfærdeligt. Og når jeg så får det godt igen føler jeg mig bare pinlig og lidt til grin. Man kan sgu da heller aldrig vinde med mig.

Uanset hvad kan jeg få noget dårligt ud af en situation, og alt omhandler som regel mig, mig, mig, mig.. Og jeg hader hvert sekund af det.

Read full post >>

Av for helvede

0 kommentarer

Nogen gange gør det bare så ondt..

I dag skulle jeg endelig være sammen med kæresten efter fire dage. Jeg var smadret efter flytning, og han var smadret efter at have sovet på en eller anden sofa. Oh well, shit happens. Jeg forsøgte virkelig at få det til at fungere, det gjorde jeg, havde sgu glædet mig.

Men hvad sker der? I hvert fald aldrig hvad jeg håber på. Efter tre timer sover han, og jeg ligger nu søvnløs. Jeg er mega trist da jeg, inden han faldt i søvn, fik udredet at vi først ses igen om en uge plus han smutter tidligt her til morgen. Så det vil sige tre timer op imod 11 dage, det synes jeg ærlig talt ikke er optimalt.

Åh, jeg "forguder" ham jo. Synes jeg gør mit bedste, ved godt jeg er deprimeret lige nu, men lige nu virker det bare ikke som om det er nok. Jeg ved inderst inde godt der i og for sig er en grund til vi ikke kan ses, men alligevel er der noget der siger mig at der er noget galt med mig siden han ikke vil ses.

Godt han nåede at få sex ud af det. Godt jeg har en halv flaske rødvin lige nu. Hvis man ikke kan stoppe tårerne, må man jo drukne dem.

Read full post >>

Ikea is your friend

16. august 2008 0 kommentarer

Ehemm, nej.

Du har sørget for jeg er fuldstændig radbrækket. Min ryg værker af at løfte, mine arme smadrede af at samle og mit dankort brænder for så billig er du egentlig heller ikke når det kommer til stykket.

Men igen på den anden side; så kan du sgu godt finde ud af at producere ting i massevis, der fanger min interesse og som jeg dermed må eje. Hvilket fører frem til resultatet; min lejlighed er nu fuldstændig omrokeret - nice. Jeg er endnu ikke færdig, men af hensyn til naboerne stoppede jeg med at larme ved 01-tiden, pænt ik? :)

Read full post >>

Det sure med det søde

15. august 2008 0 kommentarer

Argh! Jeg er så s**** træt af alt hans brok og hans barnlige facon, det kan simpelthen ikke passe, hvem af os er det lige der er den voksne?! Nå ja, os begge men han er nu altså mest voksen, han er trods alt min far, i hvert fald biologisk.

Og dette lige tøsepige-fornærmede flip er jo på ingen måder noget nyt, jeg er bare så træt af at høre på brok hvis det hele ikke lige går efter hans idéer.

Denne gang handlede det om at han havde forsøgt at kontakte mig men jeg sov da jeg havde været oppe hele natten, og han ville ikke informere min mor hvad han skulle snakke med mig om - jesus christ! Så da jeg snakkede med min mor senere på aftenen kunne jeg ikke få at vide hvad det omhandlede da han var gået i seng, og hun som sagt ikke vidste noget som helst... I dag kimede han mig så ned igen, men jeg var på job i nat så sov men min mor sagde jeg kom hjem forbi dem omkring aftensmads-tid, og da han så kom ind af døren.. Suk..

Han var så fornærmet over den lille episode så det halve kunne være nok, og så fordi jeg svarede ham igen, hvilket kun er sket 3-4 gange i løbet af mit liv, ignorerede han bare os alle sammen. Vi sad og spiste ved stuebordet, han sad ude i køkkenet og gloede surt på os alle. Blev bare siddende derude, tavs og muggen. Så vi andre gik hver til sit i huset - han blev siddende, indtil han endelig gik i seng efter han havde råbt lidt efter min mor..

Og hvad omhandlede opkaldet så? Tjoeh, jeg kunne forstå ham hvis det havde været noget vigtigt, men helt ærligt - det er det aldrig når det har noget med ham at gøre. Det omhandlede såmænd bare nogle billetter han havde købt og ville høre om jeg ville med?? Der er sådan 14 dage til, give me a break!

Dette er netop sådanne episoder jeg ville være foruden, det var derfor jeg flyttede hjemmefra i en tidlig alder, det var derfor jeg for 14 dage siden slet ikke så familien men det var for hårdt i længden ikke at se de andre.

Så nu må jeg tage det sure med det søde, eller nåwet.

Read full post >>

Help me

14. august 2008 0 kommentarer

Øhh yes, så fik jeg det længe ventede brev fra mit nye studie og fik egentlig et chok. Og så kan man sige at jeg render rundt med skyklapper men havde egentlig ikke ventet at jeg skulle af med SÅ mange penge til bøger. CHOK CHOK CHOK. Så den må jeg lige tygge lidt på...

Men ellers lyder det jo selvfølgelig stadig mægtig interessant og kan ikke vente med at komme i gang. Fik også information om rustur, pubcrawl og hvad man ellers skal deltage i. Det bliver godt, men kommer til at savne kæresten så meget - I just know it. Før gik vi jo i klasse sammen, puhh.. Kommer egentlig til at savne dem alle sammen, jeps - jeg er ved at være pænt nervøs :)

Og så krydser jeg virkelig fingre for jeg ikke går hen og bliver betaget af nogle deroppe, synes bare det har været sådan hver gang jeg har startet på en ny uddannelse at der har været en der har fanget min interesse og for første gang går det mig rent faktisk på. Help me.

Read full post >>

Paranoia

13. august 2008 0 kommentarer

Jeg er så skide bange for at blive forladt, og jeg aner ikke hvorfor. Jeg synes ikke kæresten giver nogen grund dertil og jeg mindes ikke at have traumer fra barndommen eller hvor det nu eventuelle kunne spores tilbage til. Jeg er begyndt at få kontrol over følelser sådan 70% af tiden, men de sidste 30 sidder stadig og gnaver i mig når jeg ikke er sammen med ham - og det pisser mig ærlig talt af.

Han giver mig ingen grund, whatsoever, til at betvivle hans troskab og loyalitet. Jeg synes jeg får okay information om hvad han laver når han ikke er sammen med mig, altså ikke forhør-agtig men fordi jeg er nysgerrig. Men alligevel får jeg sådan en mærkelig følelse indeni engang imellem, og jeg kan ikke finde ud af om det er min intuation eller om det bare er frygt? -og der rent faktisk ikke ligger noget i det..

Så hvordan kommer jeg dog til bunds i det? Jeg drømmer ofte at han er sammen med to af mine veninder, men det har jeg (heldigvis) fundet ud af at det har jeg altid gjort mht. kærester så det fik mig til at falde lidt til ro igen.

Jeg tror problemet opstår i og med at jeg kan være en meget jaloux person, især i dette forhold fordi han er en flirter og så oveni det betyder han så sindssygt meget. Så dette er en farlig cocktail i sig selv...

Jeg har aldrig været sammen med en der flirtede så meget, og det er sikkert ikke engang fordi han flirter meget, det kan jo godt være det bare er noget der sker oveni mit hoved?? Altså at det lader til det er for meget. Jeg har nogle ideer om hvordan forhold virker for mig, så derfor opstår der tit situationer med ham her hvor mine principper bliver overtrådt og jeg føler mig holdt for nar, fordi jeg troede at sådan var det bare men finder ud af at den pågældende situation har vi slet ikke snakket igennem og at han har en anden ide om det..

Suk! Dette problem vil jeg mene i bund og grund er det eneste vi rent faktisk har, det fylder bare meget når vi f.eks. er i byen, fordi der altid opstår nye situationer som man skal have snakket igennem. Tror vi er kommet igennem det hele, men man ved jo aldrig? Det er så pissesvært at gå på kompromis med sådan noget, tror også han har haft sin kvaler.

Jeg har tit tænkt om jeg har kunnet leve med en der på det punkt ligger så langt væk fra mig?? Det er sådan et princip jeg bare virkelig står fast på, ikke fordi jeg vil have min vilje men fordi jeg ellers føler mig utryg for når jeg ser hvordan han er overfor piger i mit samvær så begynder jeg at spinde tanker om han er værre når han ikke er sammen med mig?

Jeg synes generelt, fuck janteloven, at jeg er en ret sej kæreste faktisk - undtagen lige på dette punkt. Jeg synes jeg er fleksibel, blander mig ikke i ting der ikke vedkommer mig, giver frihed, og så kan jeg være lige så tøset som jeg kan være en af drengene. Sådan!

Og på den anden side synes jeg også bare kæresten er så pisse sej at være sammen med fordi han udover på det omtalte punkt, bare er så afslappet. Vi minder så utrolig meget om hinanden så jeg blev lidt overrasket da jeg fandt ud af at han ikke er ens på flirte-punktet som jeg.

Men min konklusion blev så at jeg godt kan leve med det, i det omfang som det er nu, fordi synes egentlig også han går på kompromis med så mange andre ting for at gøre mig glad.

Desuden er det jo et eller andet med; samle appetit ude men spise hjemme??

Read full post >>

Politisk ukorrekt, men altså..

0 kommentarer

Jeg sad lige og så det mærkeligste program på tv2 her til aften, eller jeg har da set noget i den stil før men det bliver bare ved med at forbavse mig. Jeg snakker selvfølgelig om programmet der omhandlede gifte mænd der godt kunne lide at klæde sig ud som damer, adr! Synes simpelthen det er for underligt, ved slet ikke hvordan jeg skulle reagere hvis jeg fandt ud af kæresten simpelthen syntes det var ih og åh så skønt at rende rundt i højhælede..

Sorry, men det støder mig en smule.

Bare transvestitter generelt i gadebilledet; synes faktisk de er en smule skræmmende og kan egentlig heller ikke lade være med at grine en lille smule hvis jeg f.eks. står i en tøjbutik og ser en mand iklædt dametøj, for det er jo bare så tydeligt og kan ikke lade være med at stirre..

Ja ja, jeg er sikkert rigtig politisk ukorrekt lige nu og bla bla bla.. Men altså, come on!

Read full post >>

Skolepige-agtig

12. august 2008 0 kommentarer

Jeg havde den underligste oplevelse i går, da jeg røg mig skæv sammen med kæresten, men på en god underlig måde.

Jeg blev sådan helt skolepige-agtig indeni, som om det var en af de første gang vi sås. Hans kys føltes nye, jeg var nærmest spændt på hvad der nu skulle ske. Jeg fik kilder i maven af at kigge på, som om jeg kiggede på ham for første gang. Vores sex var nyt og spændende, selvom det var i præcis samme dur som altid hvilket også er rigtig godt, men alligevel var hans berøring så anderledes. Damn.

Så det var lidt ligesom at blive forelsket i ham om igen, det har jeg nu alligevel ikke prøvet før... Så i dag har jeg bare følt mig rigtig ny-forelsket-agtig men ikke på den der måde som man får det når man har været sammen i lang tid, og lige pludselig ligger mærke til en af de små ting man faldt for. Nej, på en måde der føles som om jeg lige har lært ham at kende og bare gerne vil vide mere og mere. Skræmmende :)

Read full post >>

Første skoledag

11. august 2008 0 kommentarer

I dag er første skoledag for folkeskolerne, gymnasierne etc. men jeg begynder heldigvis først om 14 dage. Jeg er simpelthen så spændt på at skulle starte på Uni, nu er det jo noget man rent faktisk selv har valgt og ikke blot noget man skal udholde en årrække for at kunne komme videre i systemet. Og til det får man jo brug for diverse artikler, eftersom jeg allerede har fået fat i computeren lyder listen som følger;

1. Den der Calvin Klein-taske.. mhmm.. Savl savle, MÅ simpelthen bare eje den!
- Det aller-vigtigste og så kan jeg ikke engang finde et billede af den.. øv..

2. En ny garderobe, så jeg ser rigtig uni-klog ud, dog pænere end det billede jeg har valgt..











3. Blokke, blyanter etc. så jeg kan lære en masse :)
















4. Nye møbler til boligen, bare fordi jeg har lyst!

Read full post >>

Tanker der kredser

0 kommentarer

Mine tanker kredser som regel omkring forhold, hvis det ikke allerede er gået op for dig. Og jeg synes det er lidt sjovt, ikke haha-sjovt men komisk, at kigge på forskellene i de forhold jeg har været i. Ikke fordi man sådan generelt kan eller skal sammenligne forhold, men mere for at vise overfor mig selv hvor utilfreds jeg egentlig altid har været. Der er altid, uden undtagelse, en eller anden ting som jeg krummer tæer ved.. Og det er lidt sjovt at sætte op imod mit nuværende forhold, når man sådan lige tænker over det :)

F.eks. var der en omklamrende eks der hele tiden skrev, ville vide hvad jeg lavede nu, hvad jeg tænkte på, hvordan jeg mon havde det, fortalte hvad han lavede etc etc. Jeg er overhovedet ikke til den slags, plejer at være tilhænger af at sms´er er til korte informationer and that´s it. Men ingen regel uden undtagelse; i dag ser situationen helt anderledes ud, nu vil jeg hellere end gerne hænge ved telefonen dagen lang og sende sms´er med kæresten.. Hmm..

Så var der ham der hele tiden ville nusse, kysse, holde i hånd og alt det der. Og det var jeg slet heller ikke til, altså i offentligheden - ikke fordi jeg var pinlig berørt men fordi jeg ikke fandt det naturligt... Havde bare ikke behovet for det. Men nu ville jeg SÅ gerne holde kæresten i hånden når vi går men den slags er han ikke til, hvilket jo også er fair for det er jeg jo slet heller ikke. What´s wrong with me?

Eller ham der efter ikke så forfærdelig lang tid planlagde børn, ikke i den nærmeste fremtid men han snakkede om det og det skræmte mig fra vid og sans. Jeg er stadig ikke klar til børn men kunne rent faktisk godt se mig få børn med ham her. Synes det er så skræmmende som noget kan være, måske mest den del at indrømme det, I don´t know..

Men det mest skræmmende er dette; jeg har været gift - jep. Og jeg går da ud fra at alle der bliver gift, bliver gift med intentionen om at dette er "as good as it gets", at man simpelthen er så forelsket at man ikke kan komme ud af det igen. Gjorde jeg vel også? Det håber jeg da egentlig men no surprise; jeg kom videre.. og fandt noget meget bedre, og det er netop det der skræmmer mig. At jeg har fundet en jeg elsker 100 gange mere end jeg nogensinde elskede ham jeg rent faktisk var gift med - se det er freaky! Og så kan man sige hvad man vil, at det var fordi jeg var ung, naiv, at jeg ikke kender følelsen af kærlighed og at der altid ved komme noget der føles stærkere end den før. Men lige nu i det her øjeblik kan jeg på ingen måder forestille mig det, og det vil jeg heller ikke..

Det var bare lige et par eksempler jeg faldt over i dag, og listen er sikkert længere hvis jeg virkelig ransagede min hjerne men det tør jeg næsten ikke - man ved jo aldrig hvad man finder..

Read full post >>

Det der med forhold

10. august 2008 0 kommentarer

At se sit forhold udefra, er ikke noget man som regel får muligheden for men det var jeg så "heldig" at opleve i går. Jeg var i byen med min søster og hendes kæreste, de fik en intern strid og emnet er egentlig også ligegyldigt mht. hvor jeg vil hen med det her. Det var den måde de reagerede på overfor hinanden, den slags tovtrækkeri mindede bare så utrolig meget om mit forhold når vi bliver uvenner - det var helt skræmmende. Men samtidig blev jeg også meget bevidst om hvor strid jeg egentlig kan være overfor kæresten engang imellem. Jeg synes godt nok i denne situation at min søster havde ret til at reagere som hun gjorde, men hun gjorde det på nøjagtig samme måde som jeg gjorde.. Og det synes jeg ikke altid er fair overfor den anden, og hendes kæreste virkede ret uforstående ligesom min kæreste af og til gør. Det alkohol der kan sgu gøre en ret så rundt på gulvet..

Men helt skræmmende var det selvfølgelig heller ikke, det er rart at se at andre forhold rent faktisk ikke ligger så langt væk fra ens eget forhold. Var ved at være bange for vi var uvenner lidt for tit, og så måden det foregår på. Kan godt se der ikke er en bestemt formel på hvad der er rigtigt for et forhold, og der er ikke nogle forhold der er mere rigtige end andre. Jeg har bare efterhånden, i mit nuværende forhold, lært at der er mange forskellige typer forhold. Kald mig naiv men det havde jeg egentlig ikke forventet.

F.eks. i mit tidligere forhold med min eks var vi meget interesseret i at involvere hinanden i alle aspekter af hinandens liv, hvor jeg så nu er i et forhold med en der ikke ser det som en nødvendighed at lære hinandens omgivelser at kende hvilket jeg jo selvfølgelig finder mærkeligt eftersom jeg ikke har været vant til dette. Men så snakkede jeg så med min søster om hendes forhold hvor hun fortalte at det egentlig heller ikke rigtig var noget hun var interesseret i, på samme måde som min kæreste også siger.. Så det får mig til at slappe en smule af at det altså ikke er kotyme i alle forhold, eftersom jeg har det med at blive paranoid og tro det er mig den er gal med - mon han synes jeg er pinlig??

Read full post >>

Stilhed før storm?

0 kommentarer

Så havde jeg lige en rigtig dejlig dag sammen med familien, vi tog vores årlige tur til sommerland men i år var det dog anderledes. Don´t know why men på en eller anden måde var det bare meget hyggeligere end normalt hvilket jo selvfølgelig er rart men igen på den anden side kan det også virke en smule falsk i vores familie ala stilhed før storm.. Far var kun lidt fuld, men det var på den "gode" måde hvor han bliver hyggelig og selskabelig. Min bettebror var med på den værste, måske var det fordi han endelig kom ud i solen? Hvem ved? Men en god dag alt i alt :)

Read full post >>

Skeletter i skabet

7. august 2008 0 kommentarer

-Dem har vi jo alle, på et eller andet plan. Mit problem er nok mere at mine skeletter is out in the open. Synes mine problemer er mere eller mindre til skue for alle, i hvert fald vennerne og familien, så hvorfor ikke skrive lidt om dem her? I hvert fald for at få en smule afløb..

Problemet starter med en alkoholisk far, dette resulterer i lavt selvværd pga. hans behandling af hele familien og dette problem med selvværdet giver mig problemer når jeg er i forhold, fordi jeg derved får tendens til at blive urimeligt jaloux. Sådan! Det var jo ikke egentlig ikke så svært, problemet ligger mere i at komme til bunds med det..

Jeg har i forvejen en depression, kun en middel der kommer i perioder, men min jalousi bliver (i mine øjne i hvert fald) kun værre jo mere glad jeg bliver for min partner. Jeg føler jo ikke selv jeg er noget værd - så hvorfor skulle andre? Jeg hader at jeg ikke føler mig værdig til at få kærlighed fra kæresten, selvom jeg inderst inde føler jeg giver ham lige så meget tilbage - jeg forsøger i hvert fald.

Jeg har urimelige krav til hvordan det fungerer i et forhold, fordi jeg hellere vil forebygge end reparere så jeg har det med at tage sorgerne på forskud og advare om hvordan jeg reagererer i eventuelle situationer vi kunne komme ud for..

Og jeg er i og for sig så grueligt træt af at snakke, græde, råbe, beskylde og snakke lidt mere om mine problemer. Jeg er sikker på det er vejen frem, og som jeg nævnte i et tidligere indlæg, føler jeg også kun vores forhold bliver stærkere jo mere jeg deler med ham men samtidig er jeg også bange for hans tålmodighed snart løber op. Selvom jeg ikke bryder mig om min irriterende opførsel, ved jeg godt at hans bekymring for mig er reel og jeg ved også godt han forsøger han hjælpe mig men er bare så bange for at han på et tidspunkt ikke orker mere...

Min største frygt er at blive forladt, og hader generelt følelsen af at være alene. Så hvorfor er det man på en eller anden måde passivt-agressivt nærmest presser ens nærmeste til at gøre netop det man frygter mest? For at bevise overfor sig selv at man havde ret, og at andre tog fejl?!

Read full post >>

Mine damer og herrer..

6. august 2008 0 kommentarer


...se lige denne frækkert jeg i dag har investeret i :)

Så nu skal der bare nørdes, heldigt jeg skal på vagt i nat.. hehe..

Jeg er simpelthen så forelsket for tiden, imellem mine dårlige perioder forståes. Forstår simpelthen ikke at jeg har fundet ham, det er (næsten) for godt til at være sandt.. altså sådan at finde en, der forstår en... Og jeg har endda været gift hvilket man skulle synes var det ypperste i forholds-sammenhænge men ak nej, man bliver jo heldigvis kun klogere..

Det er bare lidt spøjst når man kigger på hvordan vores forhold startede ud, mere som bonus-venner end noget andet, han "hadede" piger og jeg var lige kommet ud af et ægteskab... gyyyys.. Og på trods af dette, inklusiv en lille betænknings-pause, kunne vi bare ikke undvære hinanden... <3

Read full post >>

Cutie-pies

0 kommentarer

Jeg fik lige lyst til at vise jer mine room-mates, nemlig mine to dejlige katte. Dem er der altid gang i, som regel om morgenen ved 5-6 tiden hvilket på ingen måder er optimalt her i sommerferien... Men jeg nyder jo deres selskab :)

De er efterhånden blevet 5 måneder, og er en del større end på dette billede.

Read full post >>

Happy-piller

5. august 2008 0 kommentarer

Sikke nogle dage jeg har haft, jeg har manglet mine happy-piller så humøret er bare lige så langsomt dalet ned til nulpunktet.. Det har på ingen måder været sjovt, har kunnet græde over de dummeste bagateller og som altid er det kæresten det går udover. Det er lidt sjovt at ens dårlige humør altid går udover dem man elsker mest, i vores forhold er det i hvert fald altid det der sker - ved ikke om det er normalt? Men for at gøre en lang historie meget kort, har jeg fået det godt igen efter min mama kom med piller til mig i går.

Når jeg får det dårligt kan jeg bare ikke finde ud af at være alene og slet ikke hvis jeg har en aftale der så bliver aflyst, så bliver jeg helt forvirret og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Kan godt se det her på skrift lyder ekstremt mærkeligt men det er nu engang sådan jeg får det.. Hæsligt..

Men kæresten er der altid for mig, uanset hvor åndssvag eller irriterende jeg bliver.. Og det er blot endnu en ting jeg ikke forstår, men som jeg sætter så evigt pris på. Han er guld værd <3

Read full post >>

Uhh..

3. august 2008 0 kommentarer

Uhh.. Så fik jeg lige et nyt job, skal arbejde på et spillested i Århus... Det skal nok blive sjovt, det er jo overbevist om - jeg glæder mig allerede rigtig meget til at starte :=)

Savner kæresten, meget endda.. Jeg rakte ud til ham, men han ville hellere sove end hjælpe mig med indkøb.. Jeg klarede det da også men ville nu gerne have haft hans selskab.. Har ikke set ham siden søndag, og jo det er sgu lang tid! VIL være sammen med ham i dag...

Read full post >>

Det kunne være så skønt

2. august 2008 0 kommentarer

Lige nu gad jeg virkelig godt sidde ude i det gode vejr, helst ved stranden, og drikke en iskold øl.. mhmm.. I stedet sidder jeg indenfor med en flaske vand.. Det kunne godt være man skulle gå i gang med sin dag, men orker virkelig ikke alle mine gøremål. Jeg holder sommerfest for vennerne i morgen, og i dag skal der jo så købes ind til den store guldmedalje. Jeg havde egentlig håbet på kærestens hjælp men samtidig er jeg lidt bitter over han ikke ville med mig på stranden så jeg ved ikke..

Det er ikke sådan en fornærmet form for bitterhed, det er mere det faktum at mine tanker begynder at cirkle rundt om det er pga. mit udseende han ikke vil med? Er det pinligt? Han gad ikke svare på det i går, ville snakke om det i dag.. Øhhh? Så lyder det umiddelbart som om der er ligger noget mere bag siden man ligefrem skal snakke om det..

Read full post >>

Æv

1. august 2008 0 kommentarer

Så for søren, nu ser det ud til at kæresten er i gang med at snige sig udenom vores aftale i morgen.. Pokkers - det er jo hvad der sker men hvorfor er det lige jeg sidder og bliver helt trist til mode? Der er jo ikke noget at gøre ved det, så jeg spørger bare; er det normalt?! Hmm..

Read full post >>

Seneste kommentarer