Bla Bla Bloggen

-Dem har vi jo alle, på et eller andet plan. Mit problem er nok mere at mine skeletter is out in the open. Synes mine problemer er mere eller mindre til skue for alle, i hvert fald vennerne og familien, så hvorfor ikke skrive lidt om dem her? I hvert fald for at få en smule afløb..

Problemet starter med en alkoholisk far, dette resulterer i lavt selvværd pga. hans behandling af hele familien og dette problem med selvværdet giver mig problemer når jeg er i forhold, fordi jeg derved får tendens til at blive urimeligt jaloux. Sådan! Det var jo ikke egentlig ikke så svært, problemet ligger mere i at komme til bunds med det..

Jeg har i forvejen en depression, kun en middel der kommer i perioder, men min jalousi bliver (i mine øjne i hvert fald) kun værre jo mere glad jeg bliver for min partner. Jeg føler jo ikke selv jeg er noget værd - så hvorfor skulle andre? Jeg hader at jeg ikke føler mig værdig til at få kærlighed fra kæresten, selvom jeg inderst inde føler jeg giver ham lige så meget tilbage - jeg forsøger i hvert fald.

Jeg har urimelige krav til hvordan det fungerer i et forhold, fordi jeg hellere vil forebygge end reparere så jeg har det med at tage sorgerne på forskud og advare om hvordan jeg reagererer i eventuelle situationer vi kunne komme ud for..

Og jeg er i og for sig så grueligt træt af at snakke, græde, råbe, beskylde og snakke lidt mere om mine problemer. Jeg er sikker på det er vejen frem, og som jeg nævnte i et tidligere indlæg, føler jeg også kun vores forhold bliver stærkere jo mere jeg deler med ham men samtidig er jeg også bange for hans tålmodighed snart løber op. Selvom jeg ikke bryder mig om min irriterende opførsel, ved jeg godt at hans bekymring for mig er reel og jeg ved også godt han forsøger han hjælpe mig men er bare så bange for at han på et tidspunkt ikke orker mere...

Min største frygt er at blive forladt, og hader generelt følelsen af at være alene. Så hvorfor er det man på en eller anden måde passivt-agressivt nærmest presser ens nærmeste til at gøre netop det man frygter mest? For at bevise overfor sig selv at man havde ret, og at andre tog fejl?!

Skrevet af Christina kl. 09.03