Bla Bla Bloggen

Mine tanker kredser som regel omkring forhold, hvis det ikke allerede er gået op for dig. Og jeg synes det er lidt sjovt, ikke haha-sjovt men komisk, at kigge på forskellene i de forhold jeg har været i. Ikke fordi man sådan generelt kan eller skal sammenligne forhold, men mere for at vise overfor mig selv hvor utilfreds jeg egentlig altid har været. Der er altid, uden undtagelse, en eller anden ting som jeg krummer tæer ved.. Og det er lidt sjovt at sætte op imod mit nuværende forhold, når man sådan lige tænker over det :)

F.eks. var der en omklamrende eks der hele tiden skrev, ville vide hvad jeg lavede nu, hvad jeg tænkte på, hvordan jeg mon havde det, fortalte hvad han lavede etc etc. Jeg er overhovedet ikke til den slags, plejer at være tilhænger af at sms´er er til korte informationer and that´s it. Men ingen regel uden undtagelse; i dag ser situationen helt anderledes ud, nu vil jeg hellere end gerne hænge ved telefonen dagen lang og sende sms´er med kæresten.. Hmm..

Så var der ham der hele tiden ville nusse, kysse, holde i hånd og alt det der. Og det var jeg slet heller ikke til, altså i offentligheden - ikke fordi jeg var pinlig berørt men fordi jeg ikke fandt det naturligt... Havde bare ikke behovet for det. Men nu ville jeg SÅ gerne holde kæresten i hånden når vi går men den slags er han ikke til, hvilket jo også er fair for det er jeg jo slet heller ikke. What´s wrong with me?

Eller ham der efter ikke så forfærdelig lang tid planlagde børn, ikke i den nærmeste fremtid men han snakkede om det og det skræmte mig fra vid og sans. Jeg er stadig ikke klar til børn men kunne rent faktisk godt se mig få børn med ham her. Synes det er så skræmmende som noget kan være, måske mest den del at indrømme det, I don´t know..

Men det mest skræmmende er dette; jeg har været gift - jep. Og jeg går da ud fra at alle der bliver gift, bliver gift med intentionen om at dette er "as good as it gets", at man simpelthen er så forelsket at man ikke kan komme ud af det igen. Gjorde jeg vel også? Det håber jeg da egentlig men no surprise; jeg kom videre.. og fandt noget meget bedre, og det er netop det der skræmmer mig. At jeg har fundet en jeg elsker 100 gange mere end jeg nogensinde elskede ham jeg rent faktisk var gift med - se det er freaky! Og så kan man sige hvad man vil, at det var fordi jeg var ung, naiv, at jeg ikke kender følelsen af kærlighed og at der altid ved komme noget der føles stærkere end den før. Men lige nu i det her øjeblik kan jeg på ingen måder forestille mig det, og det vil jeg heller ikke..

Det var bare lige et par eksempler jeg faldt over i dag, og listen er sikkert længere hvis jeg virkelig ransagede min hjerne men det tør jeg næsten ikke - man ved jo aldrig hvad man finder..

Skrevet af Christina kl. 02.34