Det grønne monster
21. august 2008 Omhandler depression, Kæresten, Personlig udvikling 0 kommentarerJa ja, jeg ved godt det fylder meget.. men det gør det sgu bare generelt i mit liv, jeg snakker om jalousi. Jeg er ved at være meget træt af "det grønne monster".
Jeg læser bøger, jeg læser artikler, jeg forsøger mig med øvelser men i bund og grund tror jeg det starter med opbygning af mit selvværd og så derefter vil min jalousi-følelse aftage... Det er bare noget værre noget at komme ud i, og jeg kan jo ikke styre det?!
Udgangspunktet i min jalousi ligger i at jeg ikke forstår kæresten gider at være sammen med mig, jo måske på mine gode dage kan jeg se det men ellers ikke.. Jeg forstår ikke hvad nogen ser i mig, jeg har altid været omgivet af drenge der var vilde med mig - både ham den lækre og nørden. Jeg forstår ikke hvad kæresten ser i mig, ham der slet ikke var interesseret i piger som kærester før.. Og så kommer jeg.. okey? Det er sjovt for min søster har det åbenbart på præcis samme måde; men hvorfor? Hvorfor har vi det sådan når vi nu altid har været ombejlet?
Når jeg sidder med kæresten et sted, føler jeg bare alle andre piger er meget mere interessante. Alle er pænere, tyndere, klogere, sjovere, mere intelligente og sådan kører den.. Jeg bliver nødt til at finde frem til mit eget værd, for det er ikke komplimenter jeg mangler fra kæresten - overhovedet.. Problemet ligger i at jeg ikke ser det han ser..
De første mange måneder vi var sammen, troede jeg rent faktisk han nok havde indgået et væddemål med nogen, er det ikke sygt?
Pga. tanker som ovenstående, gav min læge mig også en henvisning til en psykolog men den ligger stadig og samlet støv... Jeg har ikke råd til det, jeg er sikker på der er en bog derude der kan hjælpe mig! Det håber jeg i hvert fald..
Grunden til jeg tænker på mine problemer med jalousi igen, er fordi jeg snakkede med kæresten om dette i forgårs. Det er da altid noget at vi kan snakke om det. Jeg er bare træt af at være en irriterende kælling, hvorfor kan jeg ikke få ind i mit hoved at det er MIG han vil være sammen med?! Efter alle vores samtaler omkring utroskab, jalousi etc. burde jeg jo inderst inde vide at han ikke kunne finde på at såre mig!!
0 kommentarer: to “ Det grønne monster ” so far...
Send en kommentar